Dr. Elmar Supe (død 2003) var akademisk direktør ved Institut for Pædagogik ved universitetet i Vechta for almen pædagogik og socialpædagogik. Inden da arbejdede han i banker, skoler og universiteter og arbejdede i 18 år i ministerier i Niedersachsens regering som konsulent for misbrugs- og narkotikaproblemer. I mange år har det involveret ham i uddannelsen af misbrugsassistenter på Guttempler-Bildungswerk. Han gik ind for oprettelsen af kommunale forebyggelsesråd og "intern miljøbeskyttelse".

Tag dig tid til at se og nyde de smukke ting i livet.

Der tales ofte om forebyggelse, men først når det er for sent, når misbrugere eller narkomaner belaster deres omgivelser, eller når man beklager alvorlige forbrydelser som f.eks. fremmedfjendske overfald. Så lyder opfordringen til forebyggelse - i søndagstalerne - som er for sent.

Så dannes der "rundbordssamtaler", planlægges projekter eller afholdes aktioner og demonstrationer. Ikke kun det "for sent", men også de specifikke procedurer, f.eks. mod kriminalitet, misbrug eller narkotika, er problematiske. En omfattende sundhedsfremme og forebyggelse, som jeg kalder indendørs miljøbeskyttelse, er mere nødvendig end aktioner og specifikke projekter.

Forebyggelse er nødvendig.

Det afgørende spørgsmål er: Hvordan forebygger vi så meget som muligt? Forvaltning og politikere spørger: Hvordan kan vi gøre forebyggelsen så omkostningseffektiv som muligt? Så HVORDAN er det afgørende spørgsmål. De ansvarlige må under ingen omstændigheder stikke hovedet i busken.

Men ikke kun afhængighed og misbrug af afhængighedsskabende stoffer er en udfordring for forebyggelsen, men også mange andre fænomener, som har en betydelig indflydelse på hinanden: vold f.eks. i skoler, i familier, mod udlændinge, kriminalitet, herunder organiseret kriminalitet, seksuelt misbrug, som ofrene lider under hele livet, spiseforstyrrelser som f.eks. spiseforstyrrelser og anoreksi, afhængighed af medicin, illegale stoffer og spil, andre ikke-substansrelaterede afhængigheder, selvmordsrisiko, omsorgssvigt og ungdomssekt. Den skal forebygge alle disse problemer i deres forskellige blændende former, men ofte først når noget er blevet synligt for offentligheden, f.eks. når narkotika eller vold i skolen kræver handling. Der reageres sent, ja, der reageres endda overdrevent.

Ofte nedsætter man runde borde, hvor de samme personer sidder, uanset hvilken "dissocial" adfærd, dvs. en adfærd, der løsriver sig fra samfundet og dets værdier, der skal gribes an. De leder efter årsager og muligheder for at forebygge eller begrænse sådanne negative begivenheder. Alle arbejdsgrupper når frem til de samme resultater, da både de betingende faktorer og modforanstaltningerne for alle former for dissocial adfærd er identiske.

Forebyggelse er at lære, uddanne, styrke og opmuntre til at leve livet

Vejen til forebyggelse af misbrug går i mod disse principper. Livet er noget smukt og positivt, det er ikke afhængighed. Portugiserne kalder deres forebyggelse for "Projecto VIDA", dvs. "livsprojekt".

Den forebyggelse af afhængighed, som praktiseres i skolerne, er ofte negativt orienteret, og dertil kommer de forfærdelige negative konsekvenser. Den giver oplysninger, der ikke er nyttige, ofte endda vækker nysgerrighed, og som derfor er farlige. Fremgangsmåden er den samme for andre symptomer. Det negative fremhæves, data og forbrydelser præsenteres, og der formidles en vis viden om stoffer.

Vi ved imidlertid, at information alene ikke er forebyggende. Det drejer sig snarere også om følelser, holdninger, indstilling og kompetencer, om det, som Adolf Busemann allerede i 1931 udtalte:

"Ethvert menneske har brug for et minimum af kontakt med naturen, af at være alene og selskab, af glæde, respekt, tillid og succes, af ejendom, fritid og stilhed og af at hæve sig over hverdagen og det forbigående i en rytmisk gentagelse.

Information og afskrækkelse har ingen præventiv virkning

En strøm af information, uanset hvor stor den er, er ikke nok - heller ikke selv om den er pakket ind og formidlet i glittede brochurer. Vi er nødt til at forebygge med andre midler og metoder.

Et sådant nyt koncept er beskyttelse af den indre verden. Jeg vil gerne erstatte det med forebyggelse af afhængighed og narkotika og mange andre specifikke forebyggelsesmetoder. Beskyttelse af det indre miljø er sundhedsfremme og forebyggelse i WHO's forstand. Det er en årsagsorienteret, holistisk, social eller systemisk og frem for alt positiv.

Denne interne miljøbeskyttelse er ikke orienteret mod narkotika, vanedannende stoffer, vold og data, men mod mennesker, deres evner, færdigheder og talenter, men også deres vanskeligheder og problemer. Han ønsker at styrke immunkræfterne og formidle vitalitet.

Den indre miljøbeskyttelse er lige så vigtig som miljøbeskyttelse

Den bør have samme prioritet som miljøbeskyttelse! Konkret betyder det, at beskyttelse af den indre verden ligesom miljøbeskyttelse skal have sin egen infrastruktur, sine egne ressourcer, institutioner og medarbejdere, dvs. repræsentanter og ansvarlige.

Miljøbeskyttelsen har vist os, at nytænkning har ændret holdninger og adfærd, som har reduceret forurening og miljøforringelse. På samme måde er det muligt at ændre holdninger og adfærd mod indendørs forurening og ødelæggelse.

Denne radikale nytænkning er også nødvendig her, hvis vi i Tyskland ikke ønsker at få amerikanske tilstande. Men det er den vej, vi er på vej, som politiets kriminalstatistikker og rapporter - også fra skolerne - viser. Hvis vi tager i betragtning, at de fleste forbrydelser ikke bliver kendt og ikke opklaret, er udviklingen truende.

Fra mine workshops om dette emne går deltagerne hjem med disse tanker: "Jeg kan gøre en masse! Jeg er vigtig! Jeg er ikke magtesløs!" De får også flere konkrete tips og hjælp fra hinanden, f.eks. at styrke, have tid, lytte, give andre tillid, få barnet til at føle, at det er værdifuldt og tænke positivt.

Men politikerne på alle niveauer skal også forstå, at det er på høje tid at gøre mere for forebyggelse. Der bruges enormt mange penge på behandling af symptomer, f.eks. sygdom, handicap og kriminalitet, men der investeres alt for få penge i forebyggelse. Misforholdet er ca. 99 til 1.

Begreberne årsager og forebyggelse er indbyrdes udskiftelige

Både årsagerne og forebyggelsesbegreberne for forskellige symptomer er indbyrdes udskiftelige, hvilket let kan ses i sammenlignende undersøgelser. Det er mere effektivt at kombinere de specifikke forebyggende aktiviteter, at gøre dem stærkere og mere effektive, at planlægge dem på lang sigt og at gennemføre dem. Det er fornuftigt at samle forebyggende foranstaltninger, fordi de enkelte aktiviteter forsvinder, og resultaterne ikke omsættes til foranstaltninger, hvis der ikke længere er noget aktuelt pres. Så ud over at tale skete der næsten ingenting.

Desuden er ressourcerne til forebyggelse alligevel meget beskedne og ofte begrænsede i tid. En omhyggelig, kompetent, tidlig og kontinuerlig forebyggelse er sjælden og er stadig fragmentarisk. Institut for terapiforskning i München beskriver i en ekspertudtalelse til forbundscentret for sundhedsuddannelse situationen for forebyggelse i Tyskland som øde - og det med rette.

De specifikke forebyggelsesindsatser fører ofte til et sammenstød af kompetencer, hvilket ofte resulterer i et modsætningsforhold eller endog en konflikt. Det er indtrykket, at nogle ledere og institutioner ser mere på sig selv, deres interesser, deres image og deres ressourcer end på den store fælles opgave, som forebyggelse er.

Lad os fokusere på meningen med livet og værdierne i stedet for på afhængighed eller vold

De koncentrerer sig også næsten kun om deres "eget" symptom, f.eks. afhængighed eller kriminalitet, i stedet for positive alternativer som f.eks. at finde mening og værdiorientering. I denne henseende kan man reducere gnidningsfladerne og dermed udnytte medarbejdere og ressourcer bedre, når samarbejde, koordinering og helhedsorienteret forebyggelse forbedres.

Hvad betyder dette konkret?

1. Specifik forebyggelse er ikke mulig, da forebyggelse som en del af uddannelse altid bliver effektiv mod det destruktive.

2. Man kan undvære specifik forebyggelse, f.eks. narkotikabekæmpelse og specifikke arbejdsgrupper.

3. De enkelte forebyggelsesstrategiers specificitet indarbejdes af institutioner og arbejdsgrupper i en helhedsorienteret tilgang til sundhedsfremme og forebyggelse under Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Formålet er at skabe sunde livsmiljøer, udvikle personlige kompetencer og netværksaktiviteter.

4. Der dannes arbejdsgrupper i skoler, virksomheder og lokalsamfund med henblik på at forebygge alle former for dissocial adfærd på en årsagsorienteret og samfundsmæssig måde.

Så når arbejdsgrupper udvikler og gennemfører koncepter, der forbedrer strukturelle forhold og personlige forhold, styrker børn og unge, forældre, familier og lærere, giver orientering med gode eksempler og klare grænser, gør det muligt at lære livet i relationer og frirum, som formidler en række handlekompetencer, konfliktløsnings- og krisestyringsstrategier, så er det effektivt mod mange former for dissocial adfærd, som det viser sig overalt, hvor der arbejdes på denne måde i praksis. På denne måde ville de beskedne ressourcer og kræfter, der er til rådighed, blive samlet. Det gør dem mere effektive og mere tilgængelige på lang sigt - en uundværlig forudsætning for professionel planlægning og kontinuerligt arbejde. Vi ved fra store programmer, at de sjældent når ud til basen, at de er specifikke, ofte for aktuelle hændelser, og at de slutter for tidligt.

At give folk mulighed for at løse deres problemer og konflikter

Vores lærere er ikke forberedt på de mange elever, problemer og udfordringer, som de står over for i skolen i dag og i morgen. Det gælder især i forbindelse med vold og narkotika. Uddannelse alene er ikke nok; den er også utilstrækkelig. Hvis man ønsker at overvinde hjælpeløshed og følelser af magtesløshed, skal man lægge fundamentet allerede under uddannelsen og gennemføre og fortsætte et program konsekvent og kontinuerligt!

Forældre er også underudrustet til deres vigtige opgave. Medierne rapporterer dagligt om partnerkonflikter, ægteskabskonflikter og familietragedier. Misbrug, alkohol, narkotika, vold og kriminalitet spiller ofte ind i hinanden.

Dette skyldes ikke kun en utilstrækkelig livsforberedelse, men også manglende kommunikation og konfliktløsningsevne. Disse tragedier, som forekommer dagligt i forskellige facetter - børn og kvinder lider som i et martyrium i lang tid - er den afgørende motivation for mig til at arbejde inden for dette område. Borgerne - herunder lærerne - er begejstrede for sundhedsfremme og forebyggelse, fordi det kan mindske frygt og bekymringer, skader, lidelser og død.

Målet er at sætte folk i stand til at løse deres problemer og konflikter, ikke at flygte ind i misbrug, narkotika, alkohol, vold og kriminalitet, men at forme deres liv på en ansvarlig og positiv måde.

Midler til symptombehandling i forhold til forebyggelse er i et 99:1 forhold

Politikerne må også erkende, at læserklæringer ikke hjælper, og at den indre sikkerhed ikke kan opnås alene ved hjælp af strengere love og en forøgelse af politistyrken. Konsekvenserne af at spare på det forkerte sted vil snart skulle betales. En effektiv beskyttelse af den indre verden må begynde i familierne, børnehaverne og skolerne, også i ungdoms- og sportsgrupper, fordi dissocial adfærd opstår i den sociale proces og kun kan forebygges der.

Men det centrale spørgsmål er stadig, hvad vi selv, hvad hver enkelt af os kan gøre for at sikre en effektiv beskyttelse af den indre verden. Syv forslag:

1. Et centralt anliggende er at gøre børn, unge og voksne mennesker stærke, for hovedårsagen til dissocial adfærd er altid en svaghed. Målet er at opdage og fremme talenter, styrke selvværd og modstandsdygtighed gennem selvaktivitet, deltagelse, formidling af succes eller opbygning af en relation.

2. Der er ikke kun en negativ udvikling. Der rapporteres kun om dem. Hvis vi inspicerer, tager "positive briller" på, opdager vi mange gode ting.

Målet er at fremme den positive udvikling og at inspirere, formidle og opmuntre til succes med gode eksempler og eksemplarisk adfærd. Mange mennesker, privatpersoner og repræsentanter for institutioner kan deltage i dette.

3. Hvis vi ønsker at forhindre efterspørgslen efter vanedannende stoffer, skal vi især tilbyde især unge mennesker attraktive alternativer og tilsvarende, realistiske, eventyrlige og oplevelsesorienterede alternativer. Dette opleves f.eks. i venskaber, i socialt, kirkeligt eller politisk engagement, i fælles foretagender på mange områder som f.eks. sport, spil, dans, musik, teater, kultur, kunst, kunst, natur, vandreture, dyr, sprog, teknologi, videnskab eller fremmede lande. Dette gælder også for voksne.

Sundhedsfremme skal ske ud fra en samlet samfundsmæssig tilgang. Det må ikke kun være et anliggende for skoler, ungdomsforsorg og eksperter, men er alles opgave og mulighed.

Åbenhed, troværdighed og anerkendelse skaber en god atmosfære og grundlaget for et miljø, hvor alle føler sig godt tilpas.

Tilbud om attraktive alternativer til efterspørgslen efter vanedannende stoffer

4. Den eksisterende viden og de gode koncepter skal snart gennemføres. F.eks. fremsatte forbundsregeringens voldskommission i 1990 forslag til forebyggelse af vold: ingen overreaktion fra statens side, styrkelse af retsbevidstheden, kriminelle må ikke lære af "succes", styrkelse af familiernes og skolernes evne til at opdrage, mindskelse af frygt og fiaskoer, styrkelse af ungdomsarbejdet, juridisk uddannelse og familiepædagogik, hjælp i stedet for straf, forældre- og læreruddannelse, mindskelse af voldsskildringen i medierne. Det betyder også, at alle forebyggelsesindsatser integreres i overordnede koncepter, og at alt det, der har vist sig at være uhensigtsmæssigt, afskaffes: Enkeltstående aktioner, "flash in pan", information og projekter alene. Afskrækkelse, pessimisme og udelukkelse fremmer en fejlagtig udvikling.

5. Hvis der i flere år har været en miljøkonsekvensvurdering, er det logisk, at der også bør foretages en intern miljøkonsekvensvurdering for alle vigtige politiske beslutninger, som tager hensyn til legitime sikkerheds- og sundhedsinteresser, til børn, unge, familier og ældre.

Her har politiet ud over ungdoms-, social- og sundhedsmyndighederne også gode muligheder i et "kommunalt forebyggelsesråd" for at spille en aktiv rolle på et tidligt tidspunkt i stedet for at løse forbrydelser og sikre kriminelle på en reaktiv måde.

Det centrale er spørgsmålet: "Hvordan behandler vi hinanden?"

6. Vi ved, at vi i kriser, problemer og konflikter ikke kun skal se negative ting, ikke kun håbløshed.

De formidler snarere en følelse af liv og positive muligheder, der åbner nye perspektiver. Det vigtige her er følsomhed, forståelse, ro, glæde, tillid, men frem for alt en positiv forventningsfuld og omsorgsfuld holdning.

7.Sidst men ikke mindst er det vigtigt for voksne at undgå at begå grove fejl og at prioritere rigtigt. Kernen i det hele er spørgsmålet: "Hvordan behandler vi hinanden?" Etik, et værdisystem, troværdighed og eksemplarisk adfærd er efterspurgt.

Kun klare holdninger kan hjælpe. Det betyder ingen "laisser-faire", ingen "ret til beruselse", ingen "salamitaktik" i forbindelse med løsladelse, men et konsekvent og utvetydigt NEJ til narkotika og vold!

Beskyttelse af den indre verden betyder også et ubegrænset JA i ord og handling til livet, til menneskelig værdighed, værdsættelse og fremtid og dermed til mere sikkerhed, sundhed og velvære.

Tryk     Databeskyttelse     Billeder: www.pixabay.com