oooooooo Nu eller aldrig (novelle)

HOME 1    dansk    HOME 2


Nu eller aldrig (novelle)


Brigitte Neumann


"Erwin, har du også pakket badebukserne?"
"Erna, som altid, den blå. Og også sololien og badehåndklædet og strandsandalerne," råber Erwin Krüger til sin kone fra soveværelset. Han lukker den nye sorte kuffert og stiller den fra sengekanten på det hvide gulvtæppe.

"Erwin, du må skynde dig. Taxaen er her snart," lyder fru Krügers stemme, der skubber ud fra køkkenet.
Han svarer ikke og sukker, mens han kigger på sig selv i spejlet. "Erwin, hvem er du?" mumler han, mens han ser på de spor, som næsten syv årtiers liv har sat i hans ansigt, stryger over sin glatte, barberede, rynkede hage og undersøger sit hår, der bliver lysere. De gråhårede krøller kan stadig ikke tæmmes. "Hvis jeg vidste det," svarer hans spejlbillede og rynker panden.
Frau Krüger træder ind i soveværelset.
Hun holder en stofpose frem til ham: "Til på vejen.
"Tak. Erwin vender sig væk fra spejlet og griber posen. Han ved allerede, hvad der er i den: en dobbeltskåret pumpernickel med ost, et smørstegt skinkebrød, et æble, en Capri-sol appelsin og to forfriskende servietter til vejen. Alt som sædvanligt, for tyvende gang i år. Under juletræet lå igen billetten til den ti-dages flyrejse til Mallorca. Hvert år mødes han der med to gamle venner fra studietiden. Om dagen dykker de i havet og om aftenen i baren på hotellet.
Men i år ville intet blive som altid. "Erwin, hvad er der galt med dig?" havde han spurgt sig selv på sin daglige eftermiddagstur. Han manglede den velkendte forventning til rejsen. "Mand, tænk dig om", kildede det i ham. "Alt kører som det plejer. Hvert minut virker forprogrammeret. Og selv på Mallorca ved man allerede, hvad hvornår og hvordan der vil ske. Er det livet? Tik-tak, tik-tak, tik-tak, tik-tak..."? Han blev forskrækket og kiggede sig omkring. Registrerer grå himmel, rene fortove, velholdte forhaver, ingen bevægelse mærkbar, ikke engang vinden hvirvlede gennem træer og buske. Alt syntes at stå stille. Kun livets ur i ham tikkede.

Den gamle gule telefonboks fangede hans blik. I årevis havde man integreret den i gadebilledet på hjørnet. Men den dag fangede den hans blik, for for en gangs skyld var der nogen, der ringede op og gestikulerede. At telefonen overhovedet stadig virkede! Den skubbede ordstumper udad. "Vejret er fantastisk ... Der er palmer her, mange endda"...
Palmer? Smukt vejr? Hvor? Den ukendte opkalder har lige fået sig et alibi! Han lyttede ikke længere. Det var det: bryde ud, bare bryde ud af rutinen, engagere sig i noget andet, rejse et sted hen, gøre noget, som ingen forventede af ham. Den pæne, velplejede, pålidelige, i mellemtiden pensionerede tjenestemand. Han følte sig som Erwin på skolebænken. "De kaldte ham "nørden". Han hadede ofte sin dydige opførsel - og alligevel fandt han ikke modet til at bekæmpe den. Indtil dette øjeblik var han aldrig en eneste gang gledet ud af rollen som en god elev.
"Erwin, nu eller aldrig," mindede han sig selv om.
Den næste dag skældte han sine venner ud under et påskud. Det var lettere, end han havde troet. Nu forberedte han sig på en tur alene til Berlin. Hans barndomsby, som både frastødte og tiltrak ham, var blevet fremmed og alligevel stadig velkendt. Han fortalte ikke sin kone et ord om sine planer, for han ville gøre alt det, som han troede, at den ville forvente af ham.
Telefonboksen blev hans hemmelige allierede. Derfra lejede han et værelse på et lille hotel i Prenzlauer Berg, ringede til en gammel ven, blev glad for hans invitation, lavede en aftale med ham og bestilte billetter til en cabaretaften i Tidsel. Det var nok af et fast program. Resten af tiden ville han bare lade sig drive - og gå på opdagelsesrejse.
Erwin Krüger er nu på vej til stationen. I hånden mærker han vægten af den nye kuffert, der er pakket til Mallorca, og i hele kroppen den spændende følelse af en god ung mand, der bryder ud. Han tøver et øjeblik ved billetskranken. "Erwin, du skal ikke knibe", opmuntrer han sig selv og kræver med fast stemme en billet til Berlin. Da han går om bord på ICE'en, håber han, at der også er telefonbokse der. Han har brug for dem til at rapportere om palmer, strande og dejligt badevejr.

Tryk     Databeskyttelse     Billeder: www.pixabay.com